ELEVKONSULENTERNE
fase 2
Lær om FN's 17 verdensmål
I skal nu sætte jer ind i FN's 17 verdensmål, og hvad formålet med verdensmålene er. I skal lære om madspild, biodiversitet og klima, og hvad der står om disse emner i verdensmålene. På opslagstavlen nedenfor har vi udvalgt tre verdensmål, som det er relevant for jer at se på, når I skal løse opgaven for Bondegaarden. I skal svare på følgende spørgsmål:
-
Hvad er FN, De forenede Nationer?
-
Hvem har vedtaget FN's verdensmål?
-
Hvad er formålet med verdensmålene?
-
Hvilke områder mener I, det er vigtigt at fokusere på, hvis man skal sikre en bæredygtig udvikling for både rige og fattige lande i verden?
-
Kig på de udvalgte verdensmål på opslagstavlen og undersøg, hvilke delmål der hører til. Hvilke af delmålene er relevante for jer?
-
Hvad betyder bæredygtighed?
-
Hvad betyder biodiversitet?
-
Hvad dækker begrebet madspild over?
OPSLAGSTAVLEN
Mål 12 handler bl.a. om at nedbringe mængden af madspild – og sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer, f.eks. forhindre tab af afgrøder.
Mål 13 handler bl.a. om at bekæmpe klimaforandringer. Tørke, oversvømmelse og storme er et stigende problem, efterhånden som den globale opvarmning tager til.
Mål 15 handler bl.a. om biodiversitet – det vil sige at bevare de mange forskellige dyre- og plantearter og andre livsformer på jorden – og om at sikre bæredygtige økosystemer.
hvad er biodiversitet?
Biodiversitet betyder biologisk mangfoldighed/diversitet. Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden. Det er altså et udtryk for, hvor mange forskellige dyre-, svampe- bakterier- og plantearter, samt hvad der ellers findes af livsformer på jorden, der er på et givent område. Jo større et område er, jo flere arter skal der være, før man kan tale om, at der er høj biodiversitet.
Biodiversitet er ekstremt omfattende, og der findes ingen faste standarder for, hvordan man måler tabet af biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) arbejder på at udvikle en metode til at måle tabet af biodiversitet.
Biodiversiteten har været truet i mange år, fordi flere og flere arter uddør. Det skyldes blandt andet, at deres levesteder forsvinder. I Danmark er 62 procent af landet opdyrket med landbrugsafgrøder. Dertil kommer bygninger og infrastruktur som veje og jernbaner, så der er ikke så meget plads tilbage til natur.
Danmark har sagt ja til at være med i FN's biodiversitetskonvention. Det betyder, at vi sammen med mange andre lande har forpligtet os til at beskytte mangfoldigheden af arter.
Biodiversitet handler ikke bare om at bevare plante- og dyrearter for deres egen skyld. Alle organismer, plante- og dyrearter er nemlig del af et større økosystem, som bliver påvirket, når nogle arter forsvinder. Hvis økosystemerne bryder sammen, har det betydning for biosfærens evne til at regulere klimaet, rense vandet, nedbryde affald og bestøve afgrøder.
Læs evt. mere i artiklen Massetab af dyreliv skubber liv på kloden til kanten fra Videnskab.dk og på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Video fra Naturstyrelsen om biodiversitet. Videoen er fra 2012, så se evt. kun de første tre minutter.
FN's 17 verdensmål
FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på et FN-topmøde i 2015. Målene udgør en ambitiøs plan for, hvordan verden fra 2016 til 2030 skal arbejde for en mere bæredygtig udvikling.
De 17 Verdensmål er opdelt i 169 delmål, og der er 240 indikatorer, man kan måle på.
Verdensmålene hænger sammen på kryds og tværs og er ikke udtryk for et resultat, man kan opnå, men noget, man kan arbejde mod og hele tiden blive bedre til at leve op til.
At leve op til verdensmålene er en udfordring for alle, for der findes ingen klare retningslinjer for, hvordan man f.eks. på en gård som Bondegården kan måle på, hvordan man lever op til målene. Men i denne opgave kan I være med til at udtænke, hvordan man f.eks. kan gøre det.
Læs mere om FN's verdensmål
Læs mere om FN
Hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvad betyder det i forhold til landbruget?. Se video fra Seges.
Hvad er bæredygtighed?
I 1987 definerede FN's Verdenskommission bæredygtighed som en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.
Bæredygtighed handler altså om, at vi ikke udnytter jordens ressourcer i sådan en grad, at det fører til uoprettelige tab af naturressourcer. Det betyder blandt andet, at:
-
Vi skal undgå at miste naturarealer. F.eks. kan man ikke bare fælde en skov og plante en ny et andet sted. For en gammel skov indeholder et helt øko-system af liv og kan ikke bare erstattes af en ny. Det tager mange år at genetablere.
-
Vi skal sikre biodiversiteten, det vil sige at vi skal sikre dyr, planter og andre levende organismer samt deres levesteder.
-
Vi skal genbruge jordens ressourcer, fx skal alle deler fra biler og mobiltelefoner kunne genanvendes.
-
Vi skal bruge grønne, vedvarende energikilder, fx sol-, vind- og vandenergi frem for fossile brændstoffer som kul, gas og olie.
Alle mennesker på jorden – og deres måde at leve på – er en del af jordens samlede kredsløb. Når man taler om bæredygtighed, miljø og forurening, er der ikke nogen landegrænser – det er en global dagsorden.
Læs mere på heleverdeniskole.dk
madspild skal halveres
Verdensmål 12 handler om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Inden 2030 skal vi halvere det globale madspild pr. person, både i forretninger og hjemme hos forbrugerne. Vi skal også reducere madspild i produktionen og leverandørkæderne, heriblandt tab af afgrøder efter høsten.
Madspild handler altså ikke kun om, hvad der går til spilde i private hjem. Det handler også om den mad, der går til spilde på marken under dyrkning og produktion, transport, håndtering og indpakning i butikkerne samt tilberedning og servering i restauranter og kantiner.
En tredjedel af al mad produceret på verdensplan ender i skraldespanden. Samtidig sulter næsten 800 millioner mennesker verden over.