ELEVKONSULENTERNE
hjælp bondegaarden med at leve op til FN's verdensmål
'Hjælp Bondegaarden med at leve op til FN's verdensmål' er en opgave stillet af Bondegaarden, som er et landbrug på Sjælland. I skal lære om FN's verdensmål og undersøge, hvordan Bondegaarden arbejder med at leve op til de mål, der handler om madspild, biodiversitet og klima. Det gør I ved at besøge Bondegaarden for at indsamle data og informationer og samle jeres resultater i en rapport. Til sidst skal I udarbejde en pjece og fremlægge jeres arbejde for Bondegaarden.
Jørgen Skou Larsen fra Bondegaarden introducerer opgaven i videoen herunder:
For at løse opgaven skal i
igennem følgende faser:
Fase 1) Forstå jeres rolle som konsulenter
Fase 2) Lær om FN's 17 verdensmål
Fase 3) Undersøg om Bondegaarden har spild i produktionen
Fase 4) Undersøg biodiversiteten på Bondegaarden
Fase 5) Foretag en klimavurdering på Bondegaarden
Fase 6) Saml jeres resultater i en rapport
Fase 7) Udarbejd en pjece med resultaterne
Fase 8) Forbered en præsentation af jeres arbejde
Fase 9) Præsenter jeres arbejde for Bondegaarden
Fase 10) Evaluer jeres løsning og arbejdsproces
opgavestiller
Bondegaarden i Veksø på Sjælland.
Læs mere på Bondegaarden.dk
opgave
Undersøg i hvilket omfang Bondegaarden lever op til FN's verdensmål inden for madspild, biodiversitet og klima, og hvad Bondegaarden kan gøre for at fremme målene.
PRODUKTer
-
En rapport, hvor I gennemgår resultatet af jeres undersøgelser på Bondegaarden.
-
En pjece der handler om Bondegaardens arbejde med FN's verdensmål.
-
En mundtlig præsentation af jeres undersøgelser.
du lærer
-
Om FN's verdensmål inden for madspild, biodiversitet og klima.
-
Hvordan man kan vurdere, hvordan det går med at leve op til målene.
-
At indsamle og vurdere data.
-
At formidle dine resultater i en rapport og i en pjece.
-
At lave en mundtlig præsentation og præsentere den for en virksomhed
Jørgen Skou Larsen er ejer af Bondegaarden. Han vil gerne have jer til at undersøge, hvorvidt landbruget lever op til FN's verdensmål.
Faglige konsulenter på forløbet 'Bondegaarden og FN's verdensmål: Dorte Ernst, geografilærer på Absalonskolen, og Simon Baudtler, geografilærer på Holbergskolen.