​

Bregninge Bjergsted Friskole tilbyder flere forskellige nørdehold til højtbegavede elever, der mistrives. For mens andre elever skal være i trivsel, før de kan lære, så kommer højtbegavede elever i trivsel ved at blive ramt rigtigt rent fagligt. 

 

Gennem sin mangeårige erfaring med højtbegavede børn har Trine Stampe fået et godt øje for, hvad der kan indikere, at et barn er højtbegavet. Hun er skoleleder på Bregninge Bjergsted Friskole, der arbejder aktivt med højtbegavede elever og derfor tiltrækker elever fra nær og fjern til skolens “nørdehold”. Skolen tester ikke eleverne for at finde ud af, om de er højtbegavede. Den grundlæggende indikator er, at de mistrives, og det kan være både fagligt og/eller socialt. 

“Det kommer typisk til syne ved, at eleverne dykker på koncentrationsværktøjer, opmærksomhedsstyring, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Hvis ikke de er motiverede, kan de ikke trække på deres opmærksomhed og falder af. Derfor underpræsterer de fagligt, selvom de kan præstere langt bedre. Ofte misforstår underviserne det og tror, at de ikke de gider,” forklarer Trine Stampe. 

Andre indikatorer er, at eleven har svært ved at indordne sig hierarkisk, hvilket kommer til udtryk ved, at de udfordrer lærerne. Eleverne stiller typisk spørgsmål om, hvad de skal bruge undervisningen til, og i det hele taget stiller de mange spørgsmål, og de er ikke lette at stille tilfreds med et svar.

“Nogle af dem tror, at de er dumme, fordi de stiller så mange spørgsmål i modsætning til de andre elever, men så prøver jeg at forklare dem, at deres behov for at få svar på mange spørgsmål jo skyldes, at de er højtbegavede og derfor tænker anderledes end deres klassekammerater.” 

 

Særlige kendetegn ved højtbegavede elever

Ud over de rent faglige indikatorer er der andre kendetegn, som får pilen til at pege mod, at en elev kan være højtbegavet: 

“De har typisk meget fokus på retfærdighed og kan ikke slippe noget, hvis det forekommer uretfærdigt. De har ofte en rigid tankegang og låser sig fast på deres synspunkter. De foretrækker ofte at færdes med voksne eller yngre børn – de voksne er spændende for den højtbegavede at være sammen med, og de små synes, at de højtbegavede elever er spændende,” siger hun. 

Andre typiske tegn, som skolen er opmærksom på, kan f.eks. være, at en elev har svært ved regellege og holdspil og har en tendens til at spille politimand over for de andre. De kan også blive irriterede på deres klassekammerater, hvis de f.eks. er for længe om at forstå tingene. Og så hører de ofte blandt de sensitive elever: 

“Jeg vil vove den påstand, at det er inden for gruppen af sensitive børn, at man også finder de højtbegavede børn. Her på skolen bruger vi det billede, at man har 1000 antenner at opleve verden med. Det er en gave, fordi man har rigtig mange kanaler, som man kan tage viden ind med og blive rigtig kvik, men det kan også blive belastende. Man kan blive overstimuleret og få brug for pauser. Man kan have svært ved at regulere følelserne, fordi det hele bliver for meget. Det er generelt noget, vi arbejder meget med på hele skolen,” siger Trine Stampe.

 

Skolen tilbyder forskellige nørdehold

Hun understreger, hvor vigtigt det er at have øje for, at når elever mistrives, kan det måske skyldes, at de er højtbegavede. 

“Det er bedre, at man fejlfortolker nogle elever som værende højtbegavet, end at man overser nogle, som faktisk er højtbegavede.”

Bregninge Bjergsted Friskole har flere hold til deres højtbegavede elever. Alle hold foregår efter skoletid en gang om ugen i en dobbeltlektion, og det kræver en invitation, før man kan komme med. Holdene er bygget op om to hovedhold; Store Nørd og Lille Nørd, opkaldt efter børneprogrammerne på DR. Desuden tilbyder skolen en række mindre hold som f.eks. Bygnings Nørd og Filosofi Nørd.  

Mens hold som Bygnings Nørd og Filosofi Nørd er mere specifikt anlagt til elever, der f.eks. går op i konstruktion eller livets store spørgsmål, så er Store og Lille Nørd mindre fastlagte. Her får eleverne selv mulighed for at vælge en retning, hvor læreren så støtter eleverne i deres ‘projekter’. 

“Hvis en elev f.eks. interesserer sig for molekyler, så beskæftiger vi os med det. Vi har også beskæftiget os med emner som ‘politik’, ‘computerspil i kombination med billedkunst’ og ‘humanistiske værdier’ på  nørdeholdene,” fortæller Trine Stampe.  

​