ELEVKONSULENTERNE
FASE 3
Find fokus for jeres rekrutteringsstrategi
I har nu undersøgt, hvilke elevuddannelser Føtex har, og hvad Føtex Roskilde allerede gør for at rekruttere unge til elevuddannelserne. I denne fase skal I undersøge, hvad der gør det attraktivt at være butikselev, samt hvor meget andre unge kender til mulighederne for at blive butikselev, og hvad de tænker om det. Det skal give jer en idé om, hvad det er vigtigt at fokusere på i rekrutteringsstrategien – altså hvad det er særligt vigtigt at fortælle om, hvis flere unge skal have lyst til at søge ind som butikselev. Svar på spørgsmålene herunder. I finder hjælp på opslagstavlen og ved f.eks. at lave de to typer af interviews, som er beskrevet på opslagstavlen.
-
Hvordan ser ens hverdag ud, når man er butikselev?
-
Hvilke fremtidsmuligheder har man som butikselev?
-
Hvad er det attraktive ved at være butikselev i forhold til f.eks. at gå på gymnasiet?
-
Hvad tænker nogle af de jævnaldrende, som I kender, om det at blive butikselev? Kender de til muligheden? Og hvad ved de om uddannelsen?
-
Hvad er det særlig vigtigt at fortælle unge for at gøre dem interesserede i at søge ind som butikselev?
OPSLAGSTAVLEN
to typer af interviews
1) Tal med en af Føtex’ butikselever. Hvis I ikke har mulighed for at tage til Føtex Roskilde, kan I facetime med en af butikseleverne eller kontaktet en butikselev i jeres lokale Føtex. Få evt. jeres lærer til at hjælpe med at kontakte en butikselev. Det er en god idé at lave en interviewguide på forhånd – altså en liste over de spørgsmål, I vil stille butikseleven.
2) Interview nogle jævnaldrende i jeres netværk om deres viden om og holdning til det at være butikselev: Kender de til uddannelsen, ved de hvilke fremtidsmuligheder den giver, og hvad tænker de om uddannelsen?
Butikselevers hverdag og jobmuligheder
På foetexelev.dk/karrierevejen kan man læse om karrieremulighederne som butikselev. I kan også læse om, hvordan hverdagen er som salgselev, som gourmetslagter og som elitebager.
Find eksempler på, hvordan andre har arbejdet med rekruttering i 'Håndbog i rekruttering'.
Daniel er salgselev i Føtex.
Sille er ved at uddanne sig til gourmet-slagter i Føtex.