ELEVKONSULENTERNE
Lærervejledning BONDEGaaRDEN
hjælp bondegaarden
med at leve op til FN's verdensmål
Dette forløb henvender sig primært til højtbegavede elever i udskolingen, men kan anvendes i alle klasser. Eleverne skal være konsulenter for Bondegaarden, der ligger i Veksø på Sjælland. Eleverne skal besøge Bondegaarden og indsamle data og informationer for at undersøge, hvordan Bondegaarden arbejder med FN's verdensmål inden for madspild, biodiversitet og klima. Bagefter skal de analysere deres resultater og formidle resultaterne i en rapport og en pjece.
Opgaven løses bedst i grupper. Du kan evt. vælge at dele eleverne op, så nogle arbejder med madspild, mens andre arbejder med henholdsvis biodiversitet og klima.
Konkret skal eleverne producere følgende:
-
En rapport, hvor de gennemgår resultatet af deres undersøgelser på Bondegaarden.
-
En pjece, der handler om Bondegaardens arbejde med FN's verdensmål.
-
En mundtlig præsentation af deres arbejde.
> Hvad vil det sige at være højtbegavet?
fag
Fag: De naturvidenskabelige fag og dansk.
Se læringsmål, tegn på læring og kompetencemål under program for temadage
Antal lektioner: 20-32
forslag til program for temadage
TEMADAG 2
Fase 4) Undersøg biodiversiteten på Bondegaarden
Eleverne indsamler data til at vurdere, hvordan det står til med biodiversiteten på Bondegaarden. De skal registrere insekter og smådyr, lede efter planter, der er i risiko for at uddø, og lede efter invasive arter.
Tidsforbrug: 4-6 lektioner
Fase 5) Foretag en klimavurdering på Bondegaarden
Eleverne indsamler data til at vurdere, hvorvidt Bondegaarden lever op til verdensmålene inden for klima. De skal vurdere, i hvilket omfang køerne er skadelige for klimaet og foretage beregninger af CO2-bindingen i jorden.
Tidsforbrug: 2-4 lektioner
Fase 6) Saml jeres resulater i en rapport
Eleverne samler deres resultater i en rapport og reflekterer over, hvordan Bondegaarden kan blive bedre til at leve op til verdensmålene.
Tidsforbrug: 2-4 lektioner
TEMADAG 3
Fase 7) Udarbejd en pjece med resultaterne
Eleverne skriver en tekst og udformer en pjece, hvor de formidler Bondegaardens arbejde med at leve op til verdensmålene.
Tidsforbrug: 2-4 lektioner
Fase 8) Forbered en præsentation af jeres arbejde
Eleverne laver et slideshow for at præsentere deres arbejde med undersøgelser, dataindsamling, rapport og pjece.
Tidsforbrug: 2-3 lektioner
Fase 9) Præsenter jeres arbejde for Bondegaarden
Eleverne præsenterer deres arbejde for Bondegaarden og får feedback.
Tidsforbrug: 2-3 lektioner
Fase 10) Evaluer jeres løsning og arbejdsproces
Eleverne evaluerer deres resultater og arbejdsproces.
Tidsforbrug: 1 lektion
TEMADAG 1
Introduktion
Forløbet indledes med, at eleverne præsenteres for opgaven via en kort video med indehaveren af Bondegaarden. Herefter ledes eleverne igennem forløbet via nedenstående faser:
Fase 1) Forstå jeres rolle som konsulenter
Eleverne arbejder med at forstå konsulentrollen og researcher på den virksomhed, de er konsulenter for (Bondegaarden) for at forstå kunden og den opgave, de har fået stillet.
Tidsforbrug: 1-2 lektioner
Fase 2) Lær om FN's verdensmål
Eleverne lærer om FN´s verdensmål med fokus på madspild, biodiversitet og klima og beslutter evt., hvilket emne de vil arbejde videre med.
Tidsforbrug: 2 lektioner
Fase 3) Undersøg om Bondegaarden har spild i produktionen
Eleverne afklarer, om Bondegaarden har spild i produktionen, når der produceres foder til dyrene, når dyrene bliver fodret, når de bliver slagtet, og når kødet bliver solgt.
Tidsforbrug: 2-3 lektioner
læringsmål naturfag
Eleverne opnår viden om:
-
Biodiversitet
-
FN's verdensmål inden for dyrevelfærd, biodiversitet og bæredygtighed
-
Hvordan man kan arbejde med verdensmålene
-
Hvordan man kan foretage målinger og beregninger
-
Udformning af formidlingspjecer
-
Mundtlig præsentation.
Eleverne kan:
-
Redegøre for begrebet biodiversitet
-
Opstille, foretage og gennemføre naturvidenskabelige forsøg
-
Benytte sig af Shannon-index og aflæse resultater som danner et konkluderende grundlag.
-
Undersøge organismers livsbetingelser i forskellige biotoper, herunder med kontinuerlig digital dataopsamling.
-
Diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet.
-
Indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag.
-
Forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder.
-
Sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer.
-
Diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt.
-
Vurdere forskellige dyrkningssystemer (konventionel og økologisk) og vægte fordele og ulemper ved de to dyrkningsformer.
-
Redegøre for begreberne sædskifte, kvælstoffikserende afgrøder og efterafgrøder.
-
Vurdere i hvilket omfang oksekød er klimabelastende i forhold til anden kødproduktion.
-
Vurdere fordele og ulemper ved produktion og brug af genmodificerede madvarer.
-
Vurdere hvilke tiltag landbruget kan gøre for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Eleverne får styrket deres evne til at:
-
Sætte sig ind i en specifik og virkelig problemstilling
-
Researche
-
Arbejde struktureret med idégenerering og kreativ tænkning
-
Udtænke og producere kreative løsninger
-
Samarbejde
-
Kommunikere deres løsninger til en aktør i virkeligheden
-
Forholde sig reflekteret til eget arbejde.
læringsmål dansk
Eleven kan:
-
Planlægge og gennemføre faser i informationssøgning
-
Organisere samarbejde om fremstilling
-
tilrettelægge proces fra idé til færdigt produkt
-
Disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet
-
Argumentere og informere
-
Analysere samtaler
-
Deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog.
Eleven har viden om:
-
Målrettede dispositions- og formidlingsmetoder
-
Evalueringsmetoder
-
Sammenhæng mellem situation, kultur og sprog.
tegn på læring
Eleverne:
-
Stiller relevante spørgsmål til opgaven
-
Arbejder struktureret med idégenerering
-
Kommer med kvalificerede ideer
-
Kommunikerer deres løsning til opgavestilleren på tilfredsstillende vis
-
Reflekterer over deres proces og produkt.
Kontakt bondegaarden
Bondegaarden tager gerne imod skolebesøg, så kontakt landbruget og aftal, hvornår det passer ind i deres planer. Alternativt kan du kontakte et landbrug i jeres lokalområde, som også arbejder med FN's verdensmål, og høre, om de vil samarbejde med jer om opgaven.
Kontaktinfo
Navn: Jørgen Skou Larsen
Adresse: Bondegaarden, Engtoften 14-16, Østrup, 3670 Veksø Sjælland
Telefon: 4090 4697
Mail: jsl@bondegaarden.dk
links til det videre arbejde
Sundt jordbrug:
> Nationalt center for Førevarer og Jordbrug: Teknologi og fremtidens planteavl
> Nationalt center for Førevarer og Jordbrug: Det betaler sig at passe godt på jorden
> Videnskab.dk: Den virkelige nøgle til at brødføde verden er sund jord
Bæredygtig fremtid:
> Seges: Vækst med bæredygtighed
> Seges: Bæredygtig udvikling i landbruget