top of page

FASE 6

forbered et pitch

  

I har nu en idé, som I skal præsentere for jeres lærer og resten af klassen i næste fase. Det skal I gøre ved hjælp af et mundtligt pitch. Et pitch er en kort præsentation af en idé eller et koncept, som bruges til at overbevise andre om, at der er tale om en rigtig god idé. Derfor skal et pitch holdes helt skarpt. Tænk over hvem I pitcher jeres idé til (forestil jer, at det er Skoda Roskilde), og hvad de vil tænke om jeres idé. I skal også forberede jer på, hvad der kan komme af spørgsmål, når I har fremført jeres pitch. Det kan f.eks. være spørgsmål a la dem, I kan se nedenfor. 

​

  • Hvorfor vil reklamefilmen tale til lige netop jeres målgruppe?

  • Hvordan adskiller filmen sig fra lignende reklamer til målgruppen?

Radioshow

OPSLAGSTAVLEN

sådan laver man et pitch

​

Et pitch er det, man også kalder for en elevator-tale. Det skal forstås sådan, at man skal kunne nå at fortælle om sin idé på den korte tid, det tager at køre op på øverste etage i en elevator. I løbet af det tidsrum (f.eks. et minut) skal man præsentere sin idé så præcist og på en så engageret og overbevisende måde, at de personer, der lytter til ens pitch, får lyst til at høre mere om ens idé. Man skal altså ikke fortælle det hele, for det kan man ikke nå. I stedet skal man fokusere på det allervigtigste og på det, som vækker modtagerens opmærksomhed.

 

Du har fået en idé (i dette tilfælde til en reklamefilm), nu skal du fortælle, hvad ideen går ud på, og hvorfor der er behov for dit produkt (i dette tilfælde hvorfor du tror, at din reklamefilm vil være relevant for din målgruppe). 

​

Når du pitcher, er det ikke nok, at din idé er god. Du skal også være god til at formidle din idé, altså fortælle om den på en måde, så andre kan mærke, hvorfor reklamefilmen vil fungere. Derfor skal du øve dig på pitchen igen og igen, til du kan den udenad og kan pitche på en overbevisende måde. 

​

​

Links

​

 

 

​

​

> Løvens Hule på DR

​

> Pitcherne på Facebook

 

​

bottom of page