top of page

Fase 1

forstå jeres rolle som konsulenter

I har fået stillet en opgave for energikoncernen Verdo, som I skal være konsulenter for. Inden I går i gang med at løse opgaven, skal I igennem et lynkursus i, hvad det vil sige at være konsulenter, og I skal arbejde med at forstå jeres kunde, altså Verdo. Det gør I ved at svare på spørgsmålene nedenfor. I kan hente hjælp på opslagstavlen nedenfor samt søge på nettet.  
                  

  • Hvilke forretningsområder arbejder Verdo med inden for energi?

  • Hvad er det for en branche, virksomheden tilhører? 

  • Hvilke produkter tilbyder virksomheden? Giv nogle eksempler.

  • Hvem er kunderne?

OPSLAGSTAVLEN

Hvad vil det sige at være konsulent? 

Når en virksomhed eller organisation som Verdo bruger konsulenter, betyder det, at de bruger folk udefra – altså folk, der ikke arbejder hos dem – til at løse en konkret opgave for dem. Det gør de enten, fordi de ikke kan løse den selv og har brug for ekspertviden, eller fordi de ønsker, at nogen udefra skal se på opgaven med friske øjne og måske komme på nogle bedre løsninger, end de selv ville kunne. Det kan også være, at organisationen har så travlt i en periode, at de er nødt til at hyre folk udefra til at løse nogle af deres opgaver.

Når man er konsulent, har man ikke frie hænder til at løse opgaven, som man selv synes, det skal være. Kunden har stillet en konkret opgave, der skal opfylde en række krav, og så er det op til konsulenten at komme med et løsningsforslag, der lever op til de krav.

Kunden vil være en tæt samarbejdspartner. Man holder måske nogle møder undervejs, hvor man taler om, hvor langt man er kommet, diskuterer forskellige ideer og bliver enige om, i hvilken retning konsulenten skal arbejde videre.

For at være en god konsulent er det nødvendigt, at man forstår, hvad det er for en slags organisationen, man er konsulent for. Ellers kan man risikere at komme til at foreslå nogle løsninger, som slet ikke passer til organisationen, eller som er alt for dyre eller svære for organisationen at benytte.

overvågning_fjernvarmeanlag.jpg

Verdo arbejder med mange forskellige områder inden for energi og energiforsyning som f.eks. overvågning af et fjernvarmeanlæg. 

bygninger bruger meget energi 

Energiforbruget i bygninger udgør ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark. Og da skolerne udgør en stor del af kommunernes bygninger, er skolerne et godt sted at starte, når kommunen vil spare på energien – og dermed spare penge. 

brændsel_gravko.jpg

verdo

Energikoncernen Verdo arbejder med energiløsninger, el-installationer, brændsel og forsyning af vand, el og varme. Virksomheden har fokus på bæredygtige løsninger og energioptimering.

Brændsel og biomasse hører blandt Verdos forretningsområder.

bottom of page