top of page

fase 2

Få overblik over bibliotekets tilbud til unge 

 

Nu har I fået en fornemmelse for, hvad der er bibliotekets opgaver. I denne fase skal I sætte jer ind i, hvilke tilbud biblioteket allerede har til unge, og I skal danne jer et overblik over den potentielle målgruppe, dvs. hvilke unge og hvor mange unge det er relevant for biblioteket at markedsføre sig over for. Svar på nedenstående spørgsmål. I finder svarene ved at søge på nettet og på opslagstavlen. Det kan også være, I skal besøge Hillerød Bibliotek og så finder svarene der. 

                       

  • Hvor stor er den potentielle målgruppe? Det vil sige; hvor mange unge i Hillerød bruger aldrig eller næsten aldrig biblioteket?

  • Hvad karakteriserer de unge, der ikke kommer på biblioteket?   

  • Hvilke tilbud har Hillerød Bibliotek, som det er relevant for unge at kende til? 

  • Hvilke målgrupper af unge ser I bruge de forskellige tilbud (f.eks. gamere, fantasy-interesserede, brætspillere)?   

OPSLAGSTAVLEN

sådan bruger unge
Hillerød Bibliotek

​

Hillerød Bibliotek definerer unge som de 14 til 18-årige. Ifølge Danmarks Statistiks statistikbank er der 3.567 unge mellem 14 og 18 år i Hillerød Kommune. I den aldersgruppe har biblioteket 2.052 registrerede brugere. Dvs. at knap 58 procent af kommunens unge er registrerede brugere på biblioteket, mens 42 procent ikke er.

​

Hillerød er en by med mange uddannelsesinstitutioner og derfor mange elever/studerende. De bruger typisk biblioteket som et sted til at sidde og arbejde med deres opgaver.

​

Unge på erhvervsuddannelserne bruger ikke biblioteket så meget. Derudover er det svært at sige, hvilke typer af unge der ikke bruger biblioteket.

IMG_0839.JPG
kunstworkshop.jpg

20 skoleelever mødte billedkunstner Michael Isling til en kunst-workshop på biblioteket i maj 2019.

Bibliotekets tilbud

 

Bibliotekets tilbud omfatter bl.a. udlån af bøger, rådgivning om litteratur og litteratursøgning, brug af studierum, fællesspisninger, debatarrangementer, kreative workshops for børn og meget andet. Læs mere i bibliotekets virksomhedsplan og i arrangementsprogrammerne nedenfor samt på bibliotekets hjemmeside

​

Sådan ser bibliotekets hjørne for unge ud i dag. Kan man gøre det mere indbydende som en del af strategien?

bottom of page