ELEVKONSULENTERNE
Fase 3
Find på ideer til tilbud og aktiviteter
I har nu et overblik over, hvad der karakteriserer den potentielle målgruppe og et overblik over, hvilke tilbud biblioteket har til unge. I denne fase skal I udvikle nogle tilbud og aktiviteter, som I mener vil kunne tiltrække flere unge brugere. Det kræver, at I tænker kreativt. Derfor skal I nu have et crash course i kreativ tænkning, for faktisk bliver man mere kreativ blot ved at lære om, hvordan hjernen fungerer, når den er kreativ. Se video med forsker i kreativ idéproduktion Nana Inie på opslagstavlen. Bagefter skal I selv i gang med at være kreative og altså udvikle ideer til, hvordan I får flere unge til at benytte biblioteket. Det gør I ved hjælp af idéudviklingsøvelserne på opslagstavlen.
-
Skriv alle ideerne ned undervejs. Det er først i næste fase, I skal vælge, hvilke ideer I vil have med i jeres endelige strategi.
OPSLAGSTAVLEN
Forsker Nanna Inie forklarer, hvordan hjernen fungerer, når den er kreativ, og hvilke fire faser hjernen typisk går igennem, når man arbejder med kreativitet.
​
​
Kilde: Nanna Inie
​
Forsker Nanna Inie kommer med en række konkrete tips til, hvordan du kan arbejde med kreativitetens fire faser.
Inspiration til idéudvikling
​
Nedenstående er en hjælp til at udvikle ideer ved at sammensætte tre forskellige elementer og udvikle noget nyt. Vælg selv hvilken kombination af elementer, I vil benytte. I må gerne tilføje flere ting eller erstatte nogle af tingene med andre. Husk kravene til strategien, når I idéudvikler.
​
Forslag 1
-
Et af de tilbud, I vil have med i strategien (f.eks. bibliotekets studierum)
-
Noget uhyggeligt
-
En af bibliotekets kommunikationskanaler (f.eks. bibliotekets facade).
Forslag 2
-
Et af de tilbud, I vil have med i strategien (f.eks. bibliotekets brætspilsarrangementer)
-
Et event
-
En af bibliotekets kommunikationskanaler (f.eks. annonceplads i lokalavisen).
Forslag 3
-
Et af de tilbud, I vil have med i strategien (f.eks. lektiehjælp)
-
Et event
-
Rollespil.
Forslag 4
-
Et af de tilbud, I vil have med i strategien
-
Sociale medier
-
En figur/person fra en bog.
​
Forslag 5
-
Et kommunikationsprodukt eller en kommunikationsmetode (se evt. oversigt fra fase 3)
-
Karakterer fra litteraturens verden
-
Et eller flere af bibliotekets arrangementer.
​
Forslag 6
-
Noget med debat, holdninger og uenighed
-
Noget med uvidenhed og viden
-
En happening.
Forslag 7
-
Et sted, hvor mange unge færdes
-
Noget, mange unge har problemer med/døjer med
-
En bog.
Find flere idéudviklingsøvelser på Idetræning.dk
​
idéudviklingsøvelse: tennisbolden
Tag et stykke A3-papir og lav en cirkel i midten, hvor I skriver "tennisbold". Brug 10 min. på at skrive alle de ting ned, som I kommer i tanke om, når I tænker på ordet tennisbold.
Streg herefter ordet tennisbold ud og skriv "unge" eller "bibliotek" i stedet for. Kig nu på alle de ord, I har skrevet og sammenhold dem med "unge" eller "bibliotek" og se, hvilke ideer I så kommer på.
Regler for brainstorm
-
Undgå vurderinger: Der er ingen dårlige ideer på dette tidspunkt. Vurderinger kommer senere.
-
Lad de vilde ideer komme frem: Det er ofte den vilde ide, der skaber fornyelse. Jordforbindelse kommer senere.
-
Byg videre på andres ideer: Sig ’ja og ...’ til andres ideer. Kan du ikke lide ideen, så byg videre på den, så den bliver god.
-
Bliv i processen: Det fælles fokus i gruppen giver det bedste resultat. Der bliver tid til pauser senere.
-
Hold fast i ideen: Skriv den eller tegn den hurtigt. Ideer, der ikke er fastholdt, forsvinder lynhurtigt igen.
-
Få mange ideer: Sæt høje mål for antal og overgå målet. Der skal ikke begrundes, kun sprøjtes ideer ud.